fredag 14. november 2008

Litt over 1 veke i Cotacachi

Tenkte à fortelle litt meir om kossen det gàr her. No har eg jobba ei veke pà garden. Det er egentlig eit gartneri, for det er mykje planter à styre med, og dessuten litt bier, men dei har ikkje eg hatt noe med à gjere enno. Vel, no har eg vertfall fàtt ein sykkel, sà dà er alt mykje bedre. Kan til og med reise heim i pausen (mellom 12 og 2) fàr à spise lunsj. Starter pà jobb kl 9, jobber tre timer, og sà jobber eg 2-4. Tilsammen blir det 1 time og 20 min pà sykkel kvar dag, og det merker rumpa mi. Veiene her er ikkje akkurat planerte. Det er "brustein" (dvs mange steiner som lager ein humpete vei) eller grusvei med mange hol. I tillegg trur eg ikkje eg sover aleine i senga mi om natta, og det merker rumpa og anklene mine i form av mange smà roede prikker. Akk ja, dei kloer vertfall ikkje, dà er det verre med muskusane i àkeren som biter sà snart de fàr sjansen.

Gàrden eg jobber pà er det ein liten familie som driver. Eg er litt forvirra over familiesituasjonen der, men det er ei mamma med 3 doetre, der ei av dei jobber fast. Mora fortalte at fedrene til doetrene hadde stukke av nàr dei fekk vite ho var gravid (veit ikkje om det er 3 forskjellige men hoertes nesten sànn ut), og no virker det som ho er ganske sà forelska i ein kar som stadieg vekk er pà gàrden. Ungene kaller han papì, men det er han visst ikkje, for han var gift, og derfor var dei ikkje kjaerester sa mora. Ok, sier eg og smiler...
Ellers blir det mye tenketid mens eg sitter à klipper planter e.l. Kunne veldig oenske eg var heime pà bursdagen til Eivind, som er pà soendag. Men men, eg fàr kjoepe noen kjeks og ein cola, og tenke pà deko heime ;)
Eg forsoeker ogsà à laere vekk litt norsk til dei eg jobber med. Dei har laert pose, jord, stein, vaer sà snill. Dei forsoeker à laere meg quitchua, men egentlig har eg meir enn nok med spansken. Men ein ting har eg laert meg, det er det nyttige ordet "hae?". Det er "how". Det kan eg komme langt med... :p

Heime hos familien gàr det fint. Det er ganske koselig à gà ut i hagen og hente inn masse urter og baer foer me skal lage middag. Chichi er no eit kapittel for seg sjoel, og er ganske sikker pà at han mà ha ADHD. Han hyler og skriker, og nàr han kommer inn pà kjoekkenet, smeller han doera i veggen, og hyler "mamiiii". Vàkner stort sett kvar morgon av "Papiiiiiiiii" eller "mamiiii". Kattene kan han fint finne pà à sparke, og nàr han spiser spytter han ut ting han ikkje liker. Og han er berre tre àr. Hehe, huff, sànne unger fàr ein til à tenke "aaaaldri skal eg ha ein unge". Men sà er han jo litt soet og dà, nàr han roper glad "Isa" nàr han ser meg om morgenen.

2 kommentarer:

  1. Det er slutt på det søte liv. Dette er visst mye mer hverdag. Kontrastene er store fra ditt liv til det du opplever nå. Kanskje dette blir ting, situasjoner og opplevelser som gir sterke inntrykk som du tar med deg videre? Det er jo et helt anderledes land du er i disse ukene. Håper det blir positive erfaringer.... P.

    SvarSlett
  2. Jo, det blir heilt klart positive erfaringer av dette! Eg koser meg jo, sjoel om dette er ganske anleis enn dei andre vekene eg har vore her i Ecuador. I dag er eg i Otavalo og kikker, og har kjoept litt smàting. Men heilt klart, her er ting anleis fra heime :)

    SvarSlett